Butterfly Dragon ( Åben )

http://www.deviantart.com/art/Butterfly-Dragon-263875562
Hvordan min karakter ser ud det er en hun drage, hun er næset helt sort men hun kan osse blive helt hvid vis hun vil, hun har 2 sommerfugle agtige winger, hendes øjne er mørkeblå og man kan godt falde hen i dem, hun er meget sky, hun har en 2 farvet tunge der er sort i spidsen af den og så hvid på rasten, Btw hendes navn er Layla.

Layla fløj stille rund i skoven, hun kiggede sig om kring og gemmede sig i skyggerne for og ikke og blive set af andre, hun smilede af de mange dyr hun så gå forbi hende som ikke lagde mærke til hende fordi hun var skjult selv om hun var en fuld voksen drage, hun så de sidste dyr gå forbi og kig stille vider på skov bunden, hun viste ikke om hun ville rande ind i nogen eller hvad hun ville, men det var hun osse lidt lige glad med hun var glad for og se at skoven hade det godt og den trives, hun kig lidt længer i skoven og så en å på hendes vej, hun stoppede kort ved den og kiggede ned i den og smilede til sig selv, hun gik dog stille vider til hun kom til en pænt stor sø som så ud til og løbe ud i et vandfald, hun kig ned i søen og svømmede stille rundt og dykkede ned i den og kiggede sig om kring hvor hun så de mange fisk som var ligeglade med hun var i søen, hun svømmede op til overfladen og trækkede været stille og roligt, hun gik op af søen og lagde sig så oppe ved siden af søen og faldt stille hen.

Kuuma er en stor sort drage, med et meget dominerende væsen, som gør han kan være meget bestemt eller lunefuld, han er dog osse vældig flink til tider, dog er han osse en meget ensom drage, han har nogle tykke læderagtige vinger, dog kan han let flyve med dem, forude en stor krop og et stort skaft.

Kuuma fløj roligt med et stort rådyr mellem kæberne, en såkaldt DingdiDeer, altså en gigantisk hjort, som er typisk føde for drager, og han var roligt på vej hjem imod sit område, da han var sulten og træt, han nød at flyve igennem omgivelserne, da virkede så rolige og venlige for ham, da han elskedet sit skov område, dog bemærkedet han en ukendt duft fra en anden drage, og han vidste ikke om han skulle kæmpe om sit område, så han fløj videre, i tung hurtig fart, ved hjælp af hård rå styrke, og han fortsatte afsted, og da han kunne se sin sø, kunne han se en drage bade i han's sø på han's område, så han fløj ned da dragen lagde sig efter at være gået op af søen, og han lagde sit bytte på en klikke og svævede resten af vejen hen, for at lande med et dunk i jorden, og han sagde roligt.
''hvorfor kan i ikke holde jer fra mit område?''
han lød vred, truende, og ikke særlig imødekommende, som en typisk ensom drage.

Layla vågnede med et sjok og blev helt hvid, og sagde letter bange til ham.
''det må de undskylde jeg har altid behandlet hele skoven som mit hjem men jeg skulle nok ha tænkt mig om og have vist der osse var andre drager her i skoven''
hun rejste sig på og var ikke så høj som han var hun var på højde med et tre i skoven, hun kiggede ned i jorden og var flov over sig selv, og sagde igen.
''jeg skal nok smutte vis det er det var ikke fordi jeg ville være en trussel eller tage noget af dit bytte''
hendes store winger spredte sig ud for og vise hun nok skulle flyve væk vis det var det han ville ha hun gjorder, hun kiggede lidt ventende på ham for og se hvad han ville ha hun gjorder.

Han så på dragen, som så ud til og være en hun drage, og da han hørte hende, formildes han's ansigt, og han svarede venligt.
''det er i orden, jeg trodet du kom for at tage mit område fra mig, og det er i orden at du er bange, jeg kunne jo have dræbt dig, men tjoh jeg bor her alene, hvad med dig?''
Han lød venlig, men lettere mistroisk da han stadig var ret usikker på hende, og han så roligt ned på hun dragen, med et undrende udtryk, han kunne se den lette rødme som en da var flov, og han svarede hende efter at have hørt hende.
''tja du har teknist set alleredet brudt mit område, så du kan lige så godt blive, hvis det behager dig, lille hun, og du ikke en trussel, jeg har dræbt nok drager i min tid, til at vide du ikke just er en trussel, men måske er du, måske ikke, vil tiden vise, måske er du bare en lækkerbisken, man kan more sig med, eller man kan gøre til partner så man hjælper hinanden, muligheder, muligheder, hehehe''
han lød lunefuld, men på en venlig måde, imens han roligt så hende sprede sine vinger for at flyve væk, dog stod han bare og så på hende, imens han ventede på hende's svar med en venlig nysgerrighed.

Layla kiggede tilbage på ham, hun så hans ansigt formildes og Stobbede med og se så bange ud, hun lyttede til hvad han sagde og svarede med en rolig stemme.
''godt så, nej ville jeg aldrig gøre mod nogen, godt for det var jeg godt nok meget, ja netop det jo det, hvorfor bor do dog alene?, jeg lever for mig selv og passer mig selv så jeg har det fint''
der kom et lille smil på hendes læber men det var meget kort, hun så han så mistroisk ud på hende og hun kom ud med et lille suk, hun så han kiggede ned på hende og hun kiggede stille op på ham hun så han hade et underne udtryk i hovedet og hun smilede lidt, hun lyttede til hvad han sagde og svarede ham.
''Ja det ved jeg godt jeg har og har sagt jeg er ked af jeg gjorde det, ja det kan jeg jo godt vis det er, ja det jo det, dejligt og vide jeg i vært fald ikke er en trussel til mod dig eller ligne, lyder da noget alvorligt, og ja det jo lige det du nok ved når du har gjort det, synds nu ikke selv jeg udgør en stor trussel jeg forsvare kun mig selv vis det er nødvendigt, synds nu ikke selv jeg er en lækkerbisken, more sig med ?, ja det jo det man nok kan vis man er partnere, ja muligheder alle vegne''
Hun lød ganske venlig i stemmen og kiggede op på ham, hun lagde hine vinger ind til sin krop igen og kom med et lille smil, hun så han kiggede på hende og hun kiggede venligt tilbage på ham.

Kuuma så roligt på hende da hun så ud til at stoppe med og blive bange, og han kunne se hun lyttede da hun bevægedet sine øre, han svarede hende roligt.
''fair nok så, så er det i orden, jeg bor alene fordi da ingen da rigtig kan acceptere mig, så jeg har boet alene længe, og det er osse bedst at leve alene og passe sig selv, så får man ingen problemer''
han lød venlig og høflig, og han hørte skam hende's lille suk som fik ham til og se undrende på hende, dog sagde han intet til det, han fortblev bare stille og rolig, han hørte hende dog så vel som så det lille smil, og han svarede hende roligt.
''det osse iorden at være ked af det, og nej du ikke en trussel imod mig, tjoh det ret alvorlig, hmhm hehe, og nej du udgør skam ikke nogen trussel så det skal nok gå, hmm forsvare sig selv er osse iorden, og tjoh det syntes jeg nu, og når jeg mener more sig med, så mener jeg at parre, tjoh måske, og ja er da vel''
han lød kort fattet, mest fordi han ikke var typen da snakkedet ret meget, dog så han nysgerrigt på hende, han kunne se hende folde vingerne sammen og se på ham med et lille smil, han kom selv med et lille smil.